Vil du gerne finde en enkel metode til at tabe dig, der virker og er realistisk? Og holde dit vægttab? Små skridt til vægttab, der holder, tager udgangspunkt i dine nuværende vaner. Inden første konsultation beder jeg dig nedskrive den mad og drikke, du indtager i 3 på hinanden følgende døgn. Samt hvor meget du bevæger dig de 3 dage. Herefter gennemgår vi dine mad/drikke og bevægelsesvaner, og finder i fællesskab små ændringer/tiltag, som passer ind i din hverdag, og i længden vil føre til vægttab.
Jeg måler og følger din livvidde, samt udregner din BMI. Metoden er ikke en slankekur, men en livsstilsændring. Her handler det ikke om at tabe så mange kilo så hurtigt som muligt. Målet er at lave små realistiske ændringer, der er så lette at følge, at de til sidst er en fasttømret integreret del at din hverdag, uden du tænker over det. Så afsæt 12 måneder i stedet for 12 uger, og hold dit vægttab resten af livet.