AMH, Anti Mullers Hormon​

​Har du lavt Anti Mullers Hormon ( AMH), dvs få æg reserver, så læs Helenas vej til graviditet:

​

Kære Lotte….min vej til graviditet, trods alle odds:

Startede ud med at have pause i min cyklus på 3 måneder. Lægerne mente grunden var, at min krop skulle vende sig til ikke at være på P-piller, men jeg havde bare følelsen af at noget i min krop var ikke som det skulle være. Gik til læge igen, og blev henvist til en gynækolog. Gynækologen fik mig sendt til blodprøver. De fleste prøver var normale bortset fra AMH-blodprøven. Den var ved mig på 1,1 og skulle normalt være mellem 13 og 52, helst i den højere ende for en kvinde i min alder (24 år).

​

Grundet AMH-blodprøven, som viser at man har en lav ægreserve, blev min kæreste og jeg sendt til fertilitetsklinikken i Horsens. Her blev jeg scannet og lægerne var ikke optimistiske. Det var kun sort i mine æggestokke, og ingen æg eller æggeblærer var at se. De konstaterede, at jeg højst sandsynligt var på vej i overgangsalderen. De vidste ikke om jeg ville danne flere æg eller om min menstruation i oktober var den "sidste".

​

En læge sagde til mig "Helena, nu ved jeg godt at 0% ikke er et tal, man må sige. Men dine chancer for at blive gravid er tættere på 0% end 5%"

​

Lægerne bad os allerede ved første samtale at overveje ægdonation. Min livmoder var normal og de så derfor ingen hindring i, at jeg kunne bære et barn og blive gravid. Men om det blev med mine gener og et af mine æg var meget usikkert. Hvis vi valgte at prøve at se, om jeg producerede flere æg, og om det gav noget der kunne bruges ved en behandling, ville de max prøve 1 omgang med hormonbehandling med mig. Tiden var "knap", når man er på vej i overgangsalderen.

​

Efter første besøg på fertilitetsklinikken kom jeg på et hormontilskud kaldet 'Trisequens'. Lægerne sagde dette blot ville give mig en form for cyklus, men en falsk cyklus. Jeg fik at vide, at Trisequens hverken ville give mig en ægløsning eller hjælpe min krop til at producere æg, nærmere tværtimod. Det ville sætte det hele lidt mere i bero, indtil jeg kunne komme i den korte hormonbehandling, men give mig det østrogen jeg havde behov for.

​

Det var som at få slag på slag i hovedet og en følelsesmæssig rutsjebane.

​

Vi snakkede det meget igennem min kæreste og jeg, samt vi snakkede også med vores forældre. Vi blev enige om med os selv at vi skulle ikke sidde om 20 år og fortryde noget, og det største ønske ville jo være et barn med begge vores gener.

​

Min mor sagde til mig "enten går du All-in nu, og gør alt hvad du kan og som står i din magt, ellers så sidder du om 20 år og fortryder at du ikke gjorde det, det og det, i forsøget om at få et barn".

Min mor var en god hjælp for os. Hun kom i tanke om Lotte Lunen, som har været min sundhedsplejerske, da jeg var baby. Hun havde hørt, at hun havde specialiseret sig i akupunktur til ufrivillig barnløse. Jeg fik Lottes kontaktoplysninger og kom hurtig til opstartssamtale. Hun var optimistisk og troede meget på, hun kunne hjælpe mig, hvilket gav mig og min kæreste håbet tilbage.

​

En af Lottes mange gode egenskaber er at man hurtigt føler sig tryg i hendes selskab og man kan tale åbent med hende om alt. Hun fik min krop i balance og gang på gang snakkede vi om nye ting som ville være vigtige i den proces vi nu var i. Hun rådede mig til mange ting, og jeg sugede det hele til mig - FOR JEG GIK ALL-INN.

​

Jeg var vandt til at træne meget og styrketrænede med tunge vægte. Det fik Lotte og jeg snakket om, og jeg skulle lære at indstille mig anderledes i mit hovede. Vi aftalte at jeg 1 dag om ugen skulle have en hviledag uden træning, at jeg 1 dag om ugen gerne måtte bytte træningen ud med en gåtur, og at jeg begyndte at træne med færre kilo.

Jeg gik fra tung træning, til træning med kun kroppens kilo og håndvægte. Jeg fandt det også pludseligt befriende med en 'tvunget' hviledag. Gennem forløbet hos Lotte endte jeg ud med at acceptere, at 2-3 hviledage om ugen også var i orden, hvis det var det jeg havde lyst til. Det var helt nyt for mig med hviledage og svært, når man har været meget kropsfokuseret. Men at få ros for at holde en hviledag, som Lotte gav mig, gjorde, at det vedligeholdte motivationen.

​

Lotte og jeg snakkede også meget om kost. Mit BMI var inde for normalen, men meget af min krop var skind og muskler, som Lotte bed mærke i. Mere fedt på kroppen, ville gavne godt i forhold fertilitet. Og det skulle selvfølgelig være de sunde fedtstoffer. Jeg har altid været meget fokuseret på kost generelt, og spise i forvejen sundt. Men et nyt tiltag var at jeg ville spise økologisk. Så omkring 80-95% af min kost gjorde jeg økologisk. Så havde jeg det på det rene og ude med bekymringen om, at min krop blev fyldt med e-numre og sprøjtegiftstoffer fra frugt og grønsager. Udover økologien stoppede jeg også med at spise svinekød, og skar ned på oksekød, det spise jeg 1-2 gange om ugen maks. Fjerkræ spiste jeg masser af og fisk kom også på menuen.

Angående de sunde fedtstoffer blev Lotte og jeg enige om at fisk, olier og avocado var rigtig godt. Så fede fisk (makrel, sild og laks), spiste jeg ca 3 gange om ugen, og supplerede med omega 3 piller de dage jeg ikke spise fisk. Avocado begyndte jeg at spise ca 4 gange om ugen enten i smoothies eller salater. Olie blev jeg gode venner med, og brugte omhyggeligt mere olie i min madlavning og i salater, end hvad jeg hidtil havde gjort. Fløde kom jeg også nogle gange i kødsovsen eller andet mad. Jeg spiste i forvejen ikke meget ris, pasta og kartofler, hvilket nogle også fraråder ift fertilitet. Jeg lavede en regel med mig selv om ,at jeg måtte få en af de tre ting 2 gange om ugen. Det blev oftes i weekenderne, hvor vi lavede lidt ekstra godt mad. Hvis jeg fik ris eller pasta var det altid fuldkorn. Ligesom alt brød og andre ting jeg spiste var fuldkorn. Sukkerprodukter indgik minimalt i min kost i forvejen og sådan forblev det forsat.

​

I sådan en proces, hvor man inderligt ønsker sig et barn, blev jeg meget stresset. Derfor rådede Lotte mig en dag til at prøve mindfulness. Gangen efter hvor jeg kom hos hende, kunne jeg fortælle, at det råd var nu blevet taget i brug, og jeg havde fundet et mindfulnesshold i mit træningscenter. Her gik jeg en gang om ugen og fik en masse brugbare teknikker til vejrtrækningen. Bl.a lærte jeg at trække vejret helt ned i maven. Jeg startede efterfølgende også til yoga, da jeg fandt de to ting meget afslappende og gode for min krop.

​

Lotte rådede os også til, mens behandlingen stod på ved hende, at vi havde samleje ca. hver anden eller tredje dag. Dette bestræbte vi os efter så godt vi kunne. Humøret går lidt op og ned i sådan en proces og derfor var vores regel også at det okay at sige nej, hvis lysten ikke var der.

​

Akupunktur, kost, træning, mindfulness og omvending af min tankegang har været de vigtigste punkter i processen om at blive gravid.

​

Jeg begyndte efter lidt tid også at acceptere hele situationen, jeg nu var endt i, og blev mere afslappet omkring det. Jeg prøvede at bevare troen og håbet på at jeg nok en dag skulle blive gravid.

​

Det mirakuløse skete. Jeg blev gravid på helt naturlig måde. Det passer lige akkurat med at det er sket, da jeg slappede af, accepterede det hele, og følte mig godt tilpas med alle de ting, jeg gjorde i min dagligdag.

Året sluttede hårdt og man havde været helt i kulkælderen. Nytårsaften sagde min kæreste og jeg til hinanden "lad næste år blive et godt år, vi skal bare tro på det". Den nytårsaften havde generelt været lidt underlig, jeg var meget træt den aften mere end normalt. Vi var ikke i ret godt humør heller, da jeg ikke havde fået den menstruation jeg nu skulle få af de Trisequens piller jeg tog. Vi følte det hele var røget i vasken og nu kunne vi krop INGENTING.

D 1/1 blev vi enige om at jeg måtte hellere prøve at tage en gravitetstest, for at være sikker på jeg ikke var gravid. Så vi dagen efter kunne kontakte fertilitetsklinikken og finde ud af, hvad der nu skulle ske med os. For første gang gik jeg ud af badeværelset da jeg havde tisset på pinden, og efter 10 minutter valgte jeg at kigge til den. Jeg kiggede på pinden og den var POSITIV!

​

At jeg sandsynligvis var på vej i overgangsalderen, førte også til en genetisk udredning. Det viser sig jeg har det man kalder 'Pre-mutation'. Det vil sige at jeg har for "mange" gentagelser af bogstaver i mine kromosomer. Et normalt mennesker har max 54 gentagelser eller derunder. Jeg havde mellem 109 og 121 gentagelser. Hvis man har 200 gentagelser eller derover får man et handicap kaldet fragilt x-syndrom. Konsekvenserne ved at have mine antal gentagelser er at man som kvinde går tidligt i overgangsalderen. Som mand kan man som ældre få rystelser i kroppen og en stiv kropsholdning, der gør at man kan ende i kørestol.

Hvis jeg blev gravid med et af mine egne æg, var risikoen større end normalt for at barnet ville blive handicappet. En kvinde har to X-kromosomer og på mit det ene, sad alle gentagelserne. Det andet X var rask, hvis man kan kalde det det. Jeg fik af vide, at ved folk der har et "sygt" kromosom og "ikke-sygt" kromosom, vil det ofte være syge som dominere over det ikke-syge, og derfor det man oftere ville give videre til sit barn. Det skulle vi også have med i overvejelserne, hvis vi valgte at få et barn. Herudover kunne man ikke garantere om gentagelserne ville udvikle sig og blive til flere, så barnet ville blive handicappet. Det var yderligere de odds vi havde mod os.

Mirakuløst har jeg givet mit raske x-kromosom videre og det lille barn vi nu venter os, er helt normal, sund og rask.

​

​

Jeg er MEGET taknemmelig for alt det du har kunnet hjælpe mig med! Tusind tak. Jeg anbefaler dig til alle jeg hører har problemer med ufrivillig barnløshed :-)

​

Kh Helena​