Hej Lotte
Jeg har siden teenagerårene lidt af nærmest ikke eksisterende menstruationer men har aldrig fået en decideret diagnose herfor eller blevet behandlet. Det har aldrig været et stort problem for mig, at mine menstruationer udeblev, det var først da min mand og jeg gerne vil udvide vores tosomhed til tresomhed, at det blev et problem for mig.
Jeg kontaktede min læge som mente, at min cyklus nok skulle komme i gang og det var blot min krop, der skulle have tid til at få gang i systemet igen. Men jeg ventede og ventede og efter ca. 8 måneder, blev jeg henvist til en gynækolog som gav mig piller, der skulle sætte gang i cyklussen – men der skete alligevel ikke rigtig noget. Menstruationerne kom men med 2-4 måneders intervaller og uden forbedring af min nu forhøjede pilledosis. Jeg følte ikke rigtig hørt ved min gynækolog og begyndte derfor at opsøge alternative metoder.